Løjt Nørregade 22

6200, Aabenraa

+45 21 99 03 07

Vi hjælper altid gerne!

Man-Tor: 17.00-22.00

Vi har også åben i weekenden! fredag: 13-22 - lørdag/søndag 12-22

Egen Produktion ved LAB3D

Vores virksomhed er fleksibel i forhold til produktion i lige netop den skala som efterspørges.

Vi kan masseproducerer emner med opstart inden for 12 timer efter færdigbehandling af tegningerne. 

For at sætte handling bag ordene, så er LAB3Ds HUE dimmer beslag til FUGA-systemet, et godt eksempel. Vi er leveringsdygtige inden for 24 timer med disse beslag til alle vores samarbejdspartnere i hele Danmark. Vi har et ansvar overfor vores partnere, så derfor er utrolig vigtigt at vi kan levere til tiden. Dette ansvar er vi klar til at påtage os med fremtidige samarbejdspartnere. Vi leverer et produkt som er i markedets højeste kvalitet. Vi kvalitetssikre jævnligt og dermed sikre vi os at det vi leverer, at det er præcis som vores kunder ønsker. Frekvensen af leverancer er optimeret således, at vi er leveringsdygtige i den tidsramme vi bliver stillet. Vores mål er at ramme alle vores kunders ønsker, så vidt det er muligt. Derfor er det en del af vores service, at vi tilpasser os vores kunders opgaver. 

Vi kan ramme startup-målgruppen som blot skal have printet en prototype, såvel som de små og mellemstore virksomheder som skal have masseproduceret en komponent eller lignende. Vi har vores egen designafdeling, så vi kan imødekomme vores kunder i det helt tidlige stadie af deres proces fra tanke til fysisk produkt.  

Case 1 - 200 pantholder

En lokal murerforretning kontaktede os med henblik på produktion af såkaldte pantholdere. En pantholder bruges når man skal mure i gesims. Firmaet skulle bruge disse pantholdere i specielle mål som ikke fandtes på markedet. Denne opgave startede i vores designafdeling hvor de arbejde i tæt dialog med murerforretningen. Efter de færdige tegning var udarbejdet, så gik vores printere i gang med deres arbejde. Fra idéen til tegningen, til produktion og derefter levering gik der under 14 dage. Vores algoritmer udregner den mest optimale måde at printe på og på den måde kunne vi gøre det til en ekstremt god pris men også inden for en tidsramme som var acceptabel.

Denne opgave kunne lade sig gøre i den meget korte tidsramme, da de var klare i deres overvejelser omkring produktet. Alt det tekniske overlod de til os, og der viste vi, at vi kunne levere en specialprodukt til en pris som er langt lavere end ved et større firma som støber i plastik.

Case 2 - Vaser

Vores fokus er ikke blot funktionalitet. Vi sætter stor pris på at levere et flot produkt. En udenlandsk forhandler inden for boligindretning havde et ønske om at få printet nogle eksklusive vaser i forskellige former, farver og størrelser. De havde en klar vision for hvad de forstillede sig, så da vores designafdeling satte sig sammen med kunden, fik vi deres idéer ned på en tegning. 

Ved denne opgave var det ekstremt vigtigt at vores printere var kalibreret således at printet blev så detaljeret som muligt. Vi bruger en af markedets bedste og mest anerkendte printere, og som forhandler og udlejer af disse printere, står vi helt inde for kvaliteten af disse.

Vi leverede de specielle vaser lige efter kundes ønsker og forventinger i forhold til kvalitet. Vaserne kan endda købes på vores hjemmeside.

Case 3 - 1200 vinkelbeslag

Det er altid vigtigt at have det store overblik. Dette gælder især i store maskiner og traktorer. Derfor fik vi problemstillingen omkring et vinkelbeslag til en skærm i en traktor. Denne skærm var en essentiel del af styringen, og derfor var det vigtigt at den var nem og bekvemmelig at betjene. I samarbejde med maskinstationen fik vi designet et beslag der gjorde det muligt at vinkle skærmen i 45 grader i forhold til den originale position. Produktionen var estimeret til 1200 enheder med henblik på videresalg til andre købere med samme problemstilling.

For LAB3D er det vigtigt at løse problemerne for så mange mennesker som muligt. Derfor var funktionaliteten og holdbarheden i højsæde. I en traktor forekommer der naturligt rystelser og vibrationer. Defor tilpassede vi vores produktion med en anden type plastik således at beslaget var modstandsdygtig i det element det skulle bruges i.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}